Team Brobyggerne

Logo Brobyggerne

Brobyggerne forebygger ensomhed og fremmer trivsel

At føle sig ensom, er noget vi alle har oplevet, eller på et tidspunkt kommer til at opleve. Det er et af grundvilkårene i livet at stifte bekendtskab med ensomheden, men på trods af det, er det forbundet med skyld og skam hos den enkelte og stadig tabubelagt. Det er et stort problem med mange følge virkninger bl.a. forringet livskvalitet, mistrivsel og fysisk sygdom.

I Viborg kommune- Aktivitet og Udvikling, arbejder Brobyggerne med et særligt fokus på at nedbringe tallet af ensomme og isolerede ældre borgere, tilknyttet hjemmeplejen. Borgere som kan være isolationstruede- og ensomhedstruede, tilbydes et besøg af Brobyggerne og i et meningsfyldt samarbejde, arbejdes målrettet på at bryde ensomheden og isolationen hos den enkelte.

Desuden har vi fokus på at skabe opmærksomhed omkring ensomhed ved at oplyse om de forskellige former for ensomhed samt hvilke tegn/signaler man som fagperson skal være opmærksom på (se ”hvad er ensomhed”)

Sidst opdateret: 13.02.2019