Sådan arbejder vi med rehabilitering

I Aktivitet og Udvikling arbejder vi ud fra, at rehabiliteringen har en fysisk, psykisk og social dimension for den enkelte borger.

Vi støtter og motiverer borgeren i at bevare ressourcer og i at mestre egen livssituation og hverdag. Vi arbejder for at fremme og bevare livskvaliteten og tager udgangspunkt i den enkeltes egen livssituation, mål og ønsker.

Inden borgeren starter i Aktivitet og Udvikling, har vi en samtale, hvor vi søger at afdække hvilke behov, ønsker og mål borgeren har, samt hvilke aktiviteter der vil være relevante for den enkelte.

Vi lægger stor vægt på at være netværksskabende og dermed arbejde på at forebygge social ensomhed.

Sidst opdateret: 19.07.2018