Hvem er vi?

I Aktivitet og Udvikling er vi af den holdning, at vi alle hver især kan noget, som vores kolleger kan drage nytte af, og at vi alle har et fælles ansvar for at løse opgaverne. Dermed synes vi, vi bedst kan sætte borgerne i fokus og have dette som udgangspunkt for vores arbejde.

Vore teams er derfor alle tværfagligt sammensatte og vi er en skøn blanding af blandt andet social- og sundhedsuddannede, pædagoger og ergoterapeuter.

Vi sætter et godt arbejdsmiljø højt på vores dagsorden. Derfor går vi alle aktivt ind og løser de udfordringer, der måtte opstå. Det er ikke uden grund, at vi i 2014 vandt Viborg Kommunes pris for et godt arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen. Vi tager hånd om hinanden og vores fælles arbejdsmiljø.

Sidst opdateret: 19.07.2018